Broby Bueskytte Klub har mange buejægere, og alle vil gerne dele ud af deres viden og erfaring. I Danmark er der ca. 1500 buejægere.
De fleste jægere, der vælger at prøve kræfter med buejagt, gør det, fordi de ønsker at komme tættere på naturen, samt få større jagtlige udfordringer. Det at sidde på en afstand 15-20 meter fra en veksel, hvor man ved at bukken vil komme. Buejægere går ikke bare på jagt for at få noget på tasken, men også for at få en god oplevelse. Det er altid spændende at være på buejagt, om det så er bukkejagten, eller trykjagt sammen med vennerne, så er der altid basis for at få pumpet lidt adrenalin rundt i kroppen…
En moderne jagtbue er et uhyre kraftfuldt og præcist våben, der er i stand til hurtigt og humant at dræbe alle vildtarter i Danmark. En jagtbue skyder let over 300 meter og har en udgangshastighed på mere end 300 km/t. Buejægerne nedlægger næsten al deres bytte på afstand under 20 m.
Går du med tanker om at blive buejæger, skal du deltage i en-dagskursus. Efterfølgende skal du til bueprøve hos Svana for at få dit buejagttegn. Det er et krav, at du har almindeligt jagttegn.
Kurset består af teori og praktisk skydning. Prøvens skriftlige del består af 20 buejagtrelaterede spørgsmål, og den praktiske del består af afgivelse af 6 pile, hvoraf de 5 skal ramme lungeregionen på råvildtsskiver.
Har buejagt vakt din interesse, så mød op i Broby Bueskytte Klub og få en snak. Broby Bueskytte Klub hjælper gerne med din træning til prøven, men alt det praktiske omkring erhvervelse af jagttegn til bue kan du hente hos Svendborg Buejægere. Læs mere her…