Oldtiden
Danmarks Nationalmuseum har verdens ældste, bevarede træbuer, der er fra cirka. 7000. år før vor tidsregning. Tager vi pilespidserne med, kommer vi endnu længere tilbage i tiden, nemlig omkring 12000 år før vor tidsregning. Der findes mange spor af brugen af bue og pil op gennem stenalderen, som blev brugt i jagt såvel som under krig. Brugen af bue svinder ind under bronzealderen, dette kan skyldes de bedre håndvåben, fremstillet af bronze. I tiden efter år 0, dukker bue og pil op igen i et større tal i de arkæologiske fund, nemlig i de såkaldte krigsofferfund, især i moserne Thorsbjerg, Nydam, Kragehul og viemose.

Vikingetiden
Sagatid og vikingetid omtaler buen på mange områder. Regnar Lodbrogs sønner har brugt buen i England. Den engelske konge Eadmund skulle være ombragt af Ivar Benløs ved pileskud ca. år 869 og ligeledes Gorm Den Gamles yngste søn, Knud døde efter et pileskud under et togt til England. Jomsvikingernes saga med beretninger bl.a. om Palnatoke, der skød et æble af sin søns hoved, og hans senere drab af kong Harald Blåtand er heller ikke ukendt. Det formodes at englænderne “overtog” den langbue, som vikingerne havde haft med til de Britiske øer.

Nyere tid
Op igennem middelalderen blev armbrøsten efterhånden det foretrukne håndvåben og bliver derefter mest brugt til jagt. Mange danske prinser har dyrket bueskydning som sport og det ældste kendte organiserede bueskyttelaug er på Herlufsholm i 1804. Bueskydning blev således for de rige. Det første danske mesterskab blev vundet af Henning Petersen, Københavns Bueskyttelaug i 1941. Samme år som Dansk Bueskytteforbund blev stiftet.